ARVID

Ophævet praksis
   

Stamoplysninger
  Titel Klage mv., sagsbehandling 
  Adir j.nr. 10-59-0027 
  Dokumenttype Pensionsstyrelsen-vejledende udtalelse
  Dato(DD-MM-ÅÅ) 20-01-2011 
  Klassifikation Principiel

Resumé
  En afgørelse fra Pensionsstyrelsen forlænger ikke automatisk fristen for forældelse fra 3 år til 10 år i sager om tilbagebetaling af ydelser.

Den 10-årige forældelse gælder, hvis styrelsen har truffet en ”anden bindende afgørelse” efter forældelsesloven.

Det er en ”anden bindende afgørelse”, hvis afgørelsen fastslår kravets eksistens og størrelse og er bindende for parterne, fordi den hverken kan indbringes for en anden administrativ myndighed eller for domstolene. Eller hvis den ikke er indbragt for en anden administrativ myndighed eller for domstolene inden for en foreskreven frist.

Det er op til domstolene endeligt at afgøre spørgsmålet i den konkrete sag.

Retskilder
  Lov nr. 522 af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer, § 3, stk. 1, § 5, stk. 1, nr. 3. 

Søgeord
  Forældelse
 

Dokument
  Brevpapir

...

Pensionsstyrelsen, tidligere Arbejdsdirektoratet, har fået a-kassens mail dateret 28. januar 2010, hvor a-kassen stiller spørgsmål om forældelsesfristens længde i forbindelse med de nye forældelsesregler.

 

Spørgsmålet lyder: ”Det er hos os bragt frem, at en afgørelse fra Arbejdsdirektoratet automatisk forlænger forældelsen i tilbagebetalingssager fra 3 år til 10 år. Da det har stor betydning om forældelsen i disse sager er 3 år eller 10 år, vil vi bede Arbejdsdirektoratet afgøre spørgsmålet for os”.

 

Vejledende udtalelse

 

Styrelsen er klagemyndighed i forhold til de afgørelser, som a-kasserne træffer. Styrelsen kan derfor kun vejlede generelt om reglerne.

 

A-kassens spørgsmål går på fortolkning af lov om forældelse af visse fordringer, som hører under Justitsministeriet. Pensionsstyrelsen har alligevel valgt at besvare henvendelsen, da spørgsmålet går på forældelse i forhold til afgørelser truffet af Pensionsstyrelsen.

 

Styrelsen kan generelt udtale følgende:

 

Den 1. januar 2008 trådte lov om forældelse af fordringer, lov nr. 522 af 6. juni 2007, i kraft. Loven gælder for alle fordringer stiftet fra ikrafttrædelsestidspunktet. For fordringer der er stiftet før 1. januar 2008, er der i § 30 nogle overgangsbestemmelser.

 

Af § 3, stk. 1, fremgår, at forældelsesfristen er 3 år, med mindre andet følger af andre bestemmelser. Dermed er en afgørelse i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring som udgangspunkt omfattet af en 3 års forældelse.

 

Af § 5, stk. 1, fremgår, at forældelsesfristen er 10 år, ……3) når fordringens eksistens og størrelse er anerkendt skriftligt eller fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav påtegnet af fogedretten eller anden bindende afgørelse. Spørgsmålet er derfor, om en afgørelse fra Pensionsstyrelsen efter lov om arbejdsløshedsforsikring er omfattet af ”anden bindende afgørelse”.

 

I de almindelige bemærkninger til loven punkt 3.2.2.4, 10.-13. afsnit, er der en række fortolkningsbidrag til, om ankenævnsafgørelser og andre administrative afgørelser er omfattet af den 10-årige forældelsesfrist.

 

Med hensyn til administrative afgørelser siger udvalget, ”at en sådan afgørelse bør anses for et særligt retsgrundlag, hvis afgørelsen fastslår kravets eksistens og størrelse og er bindende for parterne, fordi den hverken kan indbringes for nogen anden administrativ myndighed eller for domstolene, eller fordi den ikke er indbragt for en anden administrativ myndighed eller for domstolene inden for en foreskreven frist.” Tilsvarende bemærkninger findes under afsnittet ”Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser”, Til § 5 – Til nr. 3.

 

På dette grundlag er det Pensionsstyrelsens opfattelse, at en afgørelse fra Pensionsstyrelsen ikke automatisk bringer forældelsesfristen fra 3 til 10 år. Men opfylder styrelsens afgørelse de elementer, der fremgår af bemærkningerne ovenfor, så er afgørelsen ”en bindende afgørelse”, jf. § 5, stk. 1, nr. 3 og dermed den 10-årige forældelse. I sidste ende vil det dog være op til domstolene at afgøre spørgsmålet i den konkrete sag.

 

Endelig skal nævnes, at denne udtalelse kun vedrører forældelse af krav på hovedstolen. Der gælder særlige regler om forældelse af renter, gebyrer mv.

...