ARVID er en samling på 1284 afgørelser og udtalelser fra de myndigheder, der behandler konkrete sager inden for arbejdsløshedsforsikring og efterløn.
I Tips til søgning kan du få hjælp til at søge i ARVID.
Du kan i ARVID finde både principielle og typiske afgørelser. Sondringen mellem om en sag er principiel eller generel er ikke skarp.
Overordnet kan man sige, at typiske afgørelser beskriver praksis. Principielle afgørelser fastslår, ændrer eller supplerer gældende fortolkning eller praksis.
De 15 nyeste afgørelser vises på denne forside.
Du kan også abonnere på ARVID-Nyt her. I ARVID-Nyt får du et kort resume og link til nye sager og vejledende udtalelser i ARVID.
Kontakt
E-mail: ask@ask.dk
Redaktion
Arbejdsskadestyrelsens Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA), Tilsynsenheden i Pensionsstyrelsen og AK-Samvirke.
Seneste opdatering (9. februar 2012)
Dagpengenes størrelse, fradrag
Der skulle ske fradrag for medlemmets fratrædelsesgodtgørelse, da denne blev anset for at være et forsørgelsesgrundlag, der trådte i stedet for løn.
Medlemmet var blevet afskediget fra sit job som administrerende direktør.
Medlemmet havde ifølge sin ansættelseskontrakt krav på 3 måneders opsigelsesvarsel og ret til en fratrædelsesgodtgørelse på 9 måneders løn.
Fagforeningen havde oplyst, at der for administrerende direktører sædvanligvis er et opsigelsesvarsel på 6 – 12 måneder fra selskabets side, og at opsigelsesvarsel og fratrædelsesgodtgørelse vurderes som en samlet økonomisk pakke. En typisk direktørkontrakt giver samlet 12 – 18 måneders løn i tilfælde af afskedigelse.
Dagpengenes størrelse, lønmodtagerberegning mv.
I beregningen af dagpengesatsen indgik en lønandel, som var indberettet til indkomstregisteret efter beregningsperioden.
Arbejdsgiveren skulle have indberettet lønnen i beregningsperioden, men den blev indberettet for sent efter den frist, der er i lov om et indkomstregister.
A-kassen kendte de rigtige oplysninger på det tidspunkt, hvor den skulle beregne en sats, og derfor kunne de rigtige oplysninger bruges til beregningen.
Medlemmet var 14-dages lønnet, og lønnen til indkomstregisteret skulle indberettes den sidste bankdag i den måned, hvor lønnen var optjent.
Dagpengeret, rådighed
Et ledigt medlem kan få dagpenge under korte afbrydelser i deltagelsen i tilbud om opkvalificering eller vejledning, fordi tilbuddet ikke anses for afbrudt.
Det er dog en betingelse, at afbrydelsen alene skyldes uddannelsesstedets forhold, at medlemmet er til rådighed og at medlemmet ikke ønsker at holde ferie under afbrydelsen.
Dagpengeret, selvforskyldt ledighed
Medlemmet blev selvforskyldt ledigt og fik 3 ugers karantæne, da hun uden en gyldig grund undlod at møde ved starten af et tilbud.
Tilbuddet fremgik af en jobplan, der var udarbejdet i overensstemmelse med reglerne. Jobplanen var derfor gyldig, selvom den ikke var underskrevet af medlemmet.
Underskriften på jobplanen er således ikke en gyldighedsbetingelse.
Den tidligere praksis, hvor medlemmet blev anset for at have afslået at udarbejde eller revidere en jobplan, hvis medlemmet ikke havde underskrevet jobplanen, er nu ophævet.
Tilbagebetaling, indset eller burde have indset
Medlemmet modtog dagpenge med urette for en længere periode, og skulle betale de udbetalte dagpenge for perioden, tilbage.
Medlemmet burde have indset, at hun skulle oplyse til a-kassen, at hun var weekend aflaster i 4 døgn pr. måned.
Hun kunne ikke overtage rimeligt arbejde, da hun ikke havde mulighed for frit at placere sin arbejdstid, havde et opsigelsesvarsel og ingen frigørelsesattest. Det gjorde ingen forskel, at hendes arbejdstid var fastlagt til weekenderne fra sent fredag eftermiddag til tidligt mandag morgen.
Hun var derfor ikke fuldt ud til rådighed for arbejdsmarkedet.
Særlige ydelser, uddannelsesydelse
Medlemmet havde ikke ret til selvvalgt uddannelse, og derfor heller ikke ret til uddannelsesydelse for perioden, hvor han ville følge et kursus.
Medlemmet ville deltage i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, men var for højt uddannet i forhold til dette kursus.
Medlemmet hævdede, at han ikke havde anvendt sin uddannelse som merkonom inden for de sidste 5 år. Det var imidlertid godtgjort, at han i nogen grad havde anvendt uddannelsen i sin ansættelse.
Dagpengeret, selvforskyldt ledighed
Medlemmet blev udelukket for retten til dagpenge i en periode, fordi hun ikke havde set den elektroniske indkaldelse til et møde, og derfor udeblev fra et møde i a-kassen.
Ved tilmeldingen til e-post ordningen var hun blevet vejledt om, at hun fremover ikke ville modtage breve, der var sendt med Post Danmark. Medlemmet kunne ikke forvente, at hun fik en sms hver gang hun skulle møde til samtaler.
Det var i øvrigt ikke godtgjort, at sagsbehandleren i a-kassen havde tilmeldt hende e-post ordningen.
Efterløn, præmieordning
Til at optjene den skattefri præmie kunne medlemmet medregne 37 timer om ugen fra sin stilling som social- og sundhedsassistent.
Hun var ansat som nattevagt med en gennemsnitlig arbejdstid på 28 timer om ugen. Ansættelsen var omfattet af overenskomsten mellem KL og FOA, som var gældende for social- og sundhedspersonale.
Hos arbejdsgiveren var alle nattevagter som social- og sundhedsassistent ansat på 28 timer om ugen i henhold til overenskomsten. Månedslønnen for disse svarede til fuld normal månedsløn for en social- og sundhedsassistent på dagvagt.
Efterløn, præmieordning
Til at optjene den skattefri præmie kunne medlemmet medregne de timer, der var placeret indtil den dag, hvor han nåede folkepensionsalderen.
Medlemmet ophørte med sit arbejde efter sin 65-års-dag, men før slutningen af den måned, han fyldte 65 år.
I den måned, medlemmet fyldte 65 år, var indberetningsperioden den samme som ansættelsesperioden (og dermed ikke hele måneden). For denne måned skulle de indberettede løntimer fordeles forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden.
Efterløn, præmieordning
Til at optjene den skattefri præmie kunne medlemmet medregne 37 timer om ugen, idet hun havde arbejdet på fuld overenskomstmæssig arbejdstid, som for hende var 48 timer om ugen.
Ansøgningen om skattefri præmie skulle vurderes efter den retstilstand, der gælder på ansøgningstidspunktet. Hun kunne derfor ikke medregne 48 timer ugentligt til beregning af skattefri præmie, selv om det efter tidligere praksis var muligt at regne alle timerne med til den skattefri præmie, hvis fuld overenskomstmæssig arbejdstid var på mere end 37 timer ugentligt
På ansøgnigstidspunktet skulle opgørelsen af beskæftigelseskravet foretages på baggrund af indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Her skal der indberettes 160,33 timer pr. måned, hvis medarbejderen arbejder på fuld overenskomstmæssig arbejdstid.
Dagpengenes størrelse, supplerende dagpenge
Medlemmet havde ret til supplerende dagpenge fra det tidspunkt, hvor hun begyndte i et nyt job.
Udløber fristen i en weekend, rykkes fristen til den førstkommende hverdag.
A-kassen modtog frigørelsesattesten om mandagen, hvilket var inden for fristen, da fristen udløb om søndagen.
Refusion, objektivt ansvar
A-kassen mistede retten til refusion i perioden 6. -22. december 2010.
A-kassen mistede retten til refusion fra den dag, a-kassen første gang fik et brev til medlemmet, retur fra Post Danmark med påtegningen ”ubekendt på adressen.”
Dagpengeret, rådighed
Medlemmet havde ikke ret til dagpenge i en periode, hvor arbejdsstedet holdt ferielukket.
Hun var ansat i 3 tidsbegrænsede ansættelsesforhold og havde ikke pligt til at arbejde eller ret til løn i ferieperioden, idet der ikke var skemalagt undervisning i denne periode.
Hun havde derfor ikke mistet en indtægt i den periode, hvor der var lukket på grund af ferie.
Efterløn, efterlønsbevis
På grund af passivitet kunne medlemmet ikke få udstedt sit efterlønsbevis med virkning fra 60-års-dagen.
Medlemmet var blevet vejledt om fordelene ved efterlønsbeviset og skattefri præmie. Han var også blevet vejledt om, at han burde søge om beviset, selv om han ikke ville gå på efterløn, og at fordelene ville blive størst, hvis han fik beviset som 60-årig.
Det var kritisabelt, at a-kassen ikke havde informeret medlemmet om betydningen af 3-måneders-fristen for at give oplysninger til brug for efterlønsbeviset. Dette havde dog ikke haft konkret betydning for medlemmet, idet han først henvendte sig 2½ år efter det seneste rykkerbrev.
Medlemskab, medlemsbidrag
Fristen for at betale medlemsbidrag, regnes fortsat fra og med den første hverdag, herunder lørdag, efter at a-kassen har sendt rykker- eller slettebrevet.
A-kassen havde fejlagtigt lagt en ændret praksis for beregning af klagefristen til grund ved beregning af betalingsfristen i dens slettebreve.